Regler (Kolding Storkreds)

Regler

Ornament
FlueIntet spil uden regler! Dette regelsæt er udarbejdet af Kolding Storkreds under indtagelse store mængder lys øl og Fez øl.
“Kampen om Gyllegaarden” kan spilles i både ædru og beruset tilstand. Vi i Kolding Storkreds kan dog kun anbefale sidstnævnte, da vi ganske enkelt ikke har prøvet uden betragtelige mængder våde varer på bordet.
Vi opforderer dog alle Storkredse i Danmark til at tage disse regler op til kritisk revision, og indsende Jeres rettelser til superfez@fissefissefezfez.dk.
De vil så blive bragt her på siden, og med tiden vi vi forhåbentligt opnå et endnu bedre og mere helstøbt regelsæt.
Læs desuden Kolding Storkreds' regler længere ned på siden.
Ornament
.
Download
Regler
Ornament
Kort oversigt over spillet
Formålet med “Kampen om Gyllegaarden” er at købe, udleje eller sælge grunde så fordelagtigt, at man bliver den rigeste spiller og den eneste grundejer. Derudover foregår der også en indbyrdes kamp om at blive den lykkelige ejer af Gyllegaardsskødet, med alt hvad der dertil hører, dog med undtagelse af Fruen på gården.

• Alle spillere begynder ved “Start” og flytter spillebrikkerne venstre om ved at kaste med to terninger.
• Når en spillers brik lander på et felt, der ikke allerede ejes af en af modspillerne, kan spilleren købe det af Andelskassen og indkassere leje fra de spillere, der fremover lander på grunden.
• Hvis en spiller stabler høstakke eller bygger bådehuse, forøges lejesummen på en grunden betydeligt. Den nye lejeværdi står angivet på det tilhørende skøde.
• Hvis en spiller mangler penge kan han/ hun pantsætte sine skøder eller sælge høstakke/ bådehuse tilbage til Andelskassen. Pantsætningsværdierne står ligeledes angivet på det tilhørende skøde.
• Hvis en spiller lander på feltet “Så er der Post”, trækker han/hun et postkort, hvis ordre skal følges til punkt og prikke.
• Det sker at en spiller falder i rigtigt dårligt selskav i Slyngelstuen og har svært ved at løsrive sig fra de bajerske øl, svedige mandfolk og kortspil.
• Personregler og møderegler er fordele og ulemper, som er tilknyttet de enkelte spillebrikker. Spillerne skal hele spillet igennem prøve at løse deres indbyrdes stridigheder, disse møderegler vil til enhver tid komme i første række, og skal uføres før andre spilleregler.



Kampen og Gyllegaarden
Kampen om Gyllegaarden kan spilles af 3-6 personer.

Andelskassen
Der vælges en bankør, som gerne samtidig må spille med i “Kampen om Gyllegaarden”.
Inden spillets start modtager hver spiller 1500 Rigsdaler af Andelskassen: 1 pengeseddel à 500 Rd., 7 à 100 Rd., 4 à 50 Rd., 6 à 10 Rd., 7 à 5 Rd. og 5 à 1 Rd.
Andelskassen beholder resten af pengene samt skøderne, høstakkene og bådehusene. Alle spillets ud- og indbetalinger foregår gennem Andelskassen. Dog med undtagelse af leje der betales direkte til ejeren og spillernes indbyrdes handel med skøder og slyngelstuekort.

Start spillet
Alle spillere begynder ved “Start”. Første spiller kaster med to terninger og flytter sin brik det antal felter som øjnene viser.
Turen går herefter videre til næste spiller.
Hver gang en spiller passerer “Start” modtager han/hun 200 Rd. fra Andelskassen.

Så er der post (Poskort)
Postkortene lægges inden spillets start i en bunke med bagsiden opad.
Når en spiller lander på et “Så er der Post” felt, tager han/ hun det øverste af postkortene i bunken udfører ordren til punkt og prikke (tænk vi troede, at han skrev pikke!). Når kortet er benyttet lægges det nederst i bunken.
Er spillen heldig at få et postkort, som kan hjælpe ham/ hende ud af Slyngelstuen, beholder spilleren det, indtil det benyttes eller sælges videre.

Køb af grunde
Lander en spiller efter et terningkast eller i følge ordren på et postkort på en grund der ikke ejes af nogen, kan han/ hun købe denne af Andelskassen til den pris, der står angivet på feltet.
Spilleren får udleveret skødet. Der kan nu kræves leje af de modspillere, der lander på denne grund, efter de takster der står på skødet.
Glemmer man at kræve leje af en modspiller, har man tabt sin ret når næste spiller har kastet.

Slyngelstuen
Lander en spiller på feltet “Du er faldet i rigtig daarligt Selskav! Gaa i Slyngelstuen”, skal han/ hun gå direkte i Slyngelstuen, og modtager ikke 200 Rd. selv om han/ hun passerer Start.
Lander spilleren på feltet “Slyngelstuen” er man imidlertid blot på besøg og fortsætter næste gang uden straf.

Man kan slippe ud af Slyngelstuen:
1) Ved at kaste 2 af samme slags. Spilleren flytter da straks det antal øjnene viser og har alligevel ekstrakast.
2) Ved at betale en bøde på 50 Rd. inden spilleren kaster.
3) Ved at benytte et af postkortene.
En spiller kan ikke blive i Slyngelstuen mere end tre omgange.
Tredje gang terningerne kastes flyttes brikken som normalt.

Ekstrakast
En spiller får ekstrakast, hvis han/ hun kaster 2 af samme slags (f.eks. 2 femmere). Spilleren skal rette sig både efter foreskrifterne for det felt man kommer til i første kast og efter ekstrakastet.
Kaster spilleren to 6’ere rykker han/ hun 12 felter, men har mulighed for at overtage skødet til Gyllegaarden frem for at få et ekstrakast.

Leje, høstakke & bådehuse
Ejer en spiller alle grundene i samme farve, får han/ hun dobbelt leje af de ubebyggede grunde. Spilleren har kun ved begyndelsen af hans/ hendes tur ret til at stable høstakke eller bygge bådehuse. De købes af Andelskassen til den pris, der står anført på skøderne.
Der skal stables/ bygges jævnt. Dvs. den første høstak kan spilleren stable på en hvilken som helst grund i gruppen, men inden høstak nummer 2 stables, skal skal der være stablet en høstak på hver af de andre grunde osv.
Inden en spiller kan bygge et bådehus, skal der være 4 høstakke på hver grund i gruppen. Der kan kun bygges ét bådehus på hver grund. Når en spiller køber et bådehus, tilbageleveres de 4 høstakke til Andelskassen. Andelskassen kan når som helst en spiller ønsker det tage høstakke og bådehuse tilbage til halv pris.
Har Andelskassen ingen høstakke/ bådehuse når en spiller ønsker at købe, må han/ hun vente til der kommer nogle tilbage.

Indbyrdes handel
Indbyrdes handel med ubebyggede grunde etc. er tilladt til den pris spillerne kan blive enige om.
Har spilleren stablet høstakke eller bygget bådehuse, skal han/ hun dog først sælge høstakke/ bådehuse på alle grundene i guppen tilbage til Andelskassen, inden skødet kan overdrages til en modspiller.

Pantsætning
En spiller kan kun pantsætte ubebyggede grunde til Andelskassen, for det beløb der står nederst på skødet. Har han/ hun høstakke eller bådehuse, skal spilleren først sælge disse til Andelskassen.
Spilleren beholder skødet, men vender bagsiden opad.
Der kan ikke opkræves leje af pantsatte grunde.
Pantsætning af grunde samt handel med høstakke/ bådehuse kan kun ske gennem Andelskassen.

Gyllegaarden
Gyllegaarden vil sandsynligvis skifte ejer mange gange i spillets forløb.
Ved spillets start tilhører Gyllegaarden Grethe, og kan ikke skifte ejer førend første spiller passerer start anden gang.

Overdragelse af skødet til Gyllegaarden sker herefter når:
1) En spiller lander på feltet med “Pantsæt Gretes sølvtøj”.
2) En spiller slår 6 med begge terninger, og fravælger sit ekstrakast.
3) En spiller ankommer til et felt hvorpå indehaveren til Gyllegaarden står.

Fra spillets start koster det 100 Rd. at lande på Gyllegaarden. Men hver gang Gyllegaarden skifter ejer stiger lejen 50 Rd. (renters renters rente). Der skal derfor holdes regnskab med dette.

Fallit
Skylder en spiller mere end han/ hun ejer, skal han/ hun overdrage alt til sin kreditor efter at have solgt høstakke/ bådehuse tilbage til Andelskassen. Han/ hun udgår herefter af spillet. Er det Andelskassen, der er kreditor, sælger den straks de modtagne grunde ved en auktion.



Personregler
Området omkring Gyllegaarden er bosat af de gamle kendinge, der alle har fordele og ulemper.

Grethe fra Gyllegaarden
Skødet til Gyllegaarden ejes i spillets to første omgange af Grethe.
Gyllegaarden kan på ingen måde overdrages til en anden ejer førend første spillere har passeret start 2. gang. Altså heller ikke hvis en spiller kaster to 6’ere, eller lander på feltet med Pantsæt Grethes sølvtøj.
Når Grethe er indehaver af skødet til Gyllegaarden modtager hun desuden 50 Rd. mere end den aktuelle leje på Gyllegaarden, hver gang en modspiller lander på feltet.
Doktor Svans
Hvis Doktor Svans kommer til at stå på samme felt som en anden spiller, kurerer han ham/ hende for skinsyge og modtager 20 Rd. fra denne.

Degnens Didrik
Didrik har utroligt lange ben. Hver gang han slår 11, må han slå igen med én terning og rykke videre. Han skal i så fald kun rette sig efter det felt han slutter på. Hvis Didrik ønsker det, kan han også vælge at blive stående uden at slå videre.

Den onde Grosserer Pikkerup
Lille Pikkerup ejer igennem hele spillet det specielle Pikkerupfelt.
Spillere der lander på dette felt skal betale ham 50 Rd.
Deltager grosserer Pikkerup ikke i spillet, tilhører feltet Andelskassen.

Dorthe
Hver gang Dorthe mødes med Didrik, skal han betale hende for et diskret ophold til en - nå ja, aborte Dorthe - 50 Rd.

Postmand Bo
Hver gang posten lander på et “Så er der post” felt, skal han først gøre det, som står på kortet. Derefter må han vælge om han vil slå igen med én terning og flytte videre.
Hvis postkortet viser vent en omgang eller gå hen til et andet felt, må han dog ikke slå igen.



Møderegler
Deltagerne i “Kampen om Gyllegaarden” har mange indbyrdes forhold, intriger og skeletter i skabet. Derfor reagerer de forskelligt når de mødes. Når 2 spillere mødes udføres mødereglen. Herefter betales der evt. for leje af grund, dog kun på slutfeltet.
Der skal benyttes møderegler når 2 spillere mødes, men ikke ved 3 eller flere.

Grethe - Dorthe
Hold kæft! Vi står og snakker tøsesnak og drikker kaffe.
Men hvem skal nu betale for kaffen?
Grethe og Dorthe slår hver med en terning. Den der slår lavest skal betale 5 gange det samlede antal øjne til den anden spiller.

Dorthe - Didrik
Endelig alene! Dorthe og Dirdrik har noget kørende bag Grethes ryg.
Hver gang Dorthe og Didrik mødes, skal Didrik betale hende for et diskret ophold til en Nå ja, Aborte Dorthe - 50 Rd.

Alle - Doktor Svans
Når en spiller kommer til at stå på samme felt som Doktor Svans, kurerer han den pågældenende for skinsyge og modtager 20 Rd. fra denne.

Post - Grethe eller Dorthe
Posten har som bekendt en skrækkelig kaffetørst!
Posten rykker 3 felter tilbage, og betaler kun for slutfeltet.

Post - Didrik
Posten skal ud! Eksprespost!
Posten rykker 3 felter frem, og betaler kun for slutfeltet.

Pikkerup - Grethe
Tjah! Hvad mon de foretager sig...
Hvis Pikkerup kommer til Grethe venter hun en omgang - og omvendt.

Grethe - Didrik
Han har fået den skilsmisse, men er ikke nogen ægtemand.
Didrik skal betale hustrubidrag - 50 Rd. til Grethe.
Ornament

Tilbage til "Kampen om Gyllegaarden" hovedsiden