Hun blev født i Kerteminde, det var der hun voksed’ op.
Hun var smuk som en gudinde, og havde en gudindes krop.
Når hun søndag gik i kirke, i sit lille stramme skørt.
Hørtes kirkebænke knirke, der var ik’ et sæde tørt.
Ikke et sjip sjap sæde tørt.

Kom Amanda leg med mig, jeg vil gøre alt for dig.
Du er ganske simpelt hele Kertemindes lammesteg.
Åh Amanda leg med mig, grib nu fat om min pagaj'
Og når den har dunket færdig, er den blød som bolledej.

Men hun var er gavmild kvinde, havde tid til mer’ end én.
Alle mændene kom til hende.
Og også tit imellem hendes ben.
A' var skindsyg og fortvivlet, men hun gav mig blot et blik.
Og så dunked’ blodet atter i min store stive ryg.
Tænk vi troede ham sagde pik.

Kom Amanda leg med mig, jeg vil gøre alt for dig
Du kan se at mine bukser, de har pludselig fået svaj.
Åh Amanda leg med mig, eller kig den anden vej.
Ellers kan min bukselynlås helt umuligt lukke sig.

Men a' flygted’ å min kutter, for det måtte høre op.
For det måtte høre op.
Væk fra hendes Dibbedutter. Attributter.
Og den underskønne krop.
Og den underskønne krop.
Men a' var som lagt i lænker, og nu kunne a' forstå.
Jeg forstå.
Hvad det er en sømand tænker, Sømand tænker.
Med sit blik mod havets blå.
Med sin pik mod havets blå.

Kom Amanda leg med mig, jeg vil gøre alt for dig.
Når du sutter på en slikpind, eksploderer alt på mig.
Åh Amanda, a' vil hjem til dig.
Åh Amanda, a' vil hjem til dig.
Og så ka’ de godt beholde hele Kinabugtens kaj.

A' vil så gerne hjem til dig!