|
Jeg husker så tyd´ligt da mødommen gik.
Der lød kun et klik - klik.
Da mødommen gik.
Hun satte sig ned på hans vældige pik.
Det var deres elskovs ro.
Da solen stod op,
Der var alting i top.
Han hamrede - HUN JAMREDE!
Og robåden gyngede truende.
Men de blev kun sanseløst ved.
|
|
